Nyheder
Resultat af urafstemning
Rikke Rohr og Esther Julie Ringer Ellingsen blev valgt til PAD’s bestyrelse. Det blev afgivet 1.798 stemmer.
31. maj 2023
Urafstemningen om bestyrelsesvalget i Pensionskassen Arkitekter & Designere er nu afsluttet, og stemmerne er talt op.
Der var fire kandidater, der stillede op til to bestyrelsesposter.
Der har i perioden den 8. maj – 31. maj 2023 kl. 12.00 været urafstemning blandt pensionskassens medlemmer, hvor 9,9 % af medlemmerne (i alt 1.042) har afgivet 1.798 stemmer. Stemmerne fordeler sig således:
- 543 stemmer på Rikke Rohr
- 525 stemmer på Esther Julie Ringer Ellingsen
- 382 stemmer på Lars Juel Thiis
- 348 stemmer på Lene Dammand Lund
Den bestyrelseskandidat, der modtog flest stemmer, er valgt til bestyrelsen for en 3-årig periode, mens den bestyrelseskandidat, der modtog næstflest stemmer, er valgt til bestyrelsen for en 1-årig periode.
Det betyder, at Rikke Rohr er valgt til bestyrelsen for Pensionskassen Arkitekter & Designere for en 3-årig periode, og at Esther Jule Ringer Ellingsen er valgt til bestyrelsen for en 1-årig periode.